publicerad: 2015
marschorder
marsch|order
substantiv
~n; pl. ~ 1marsch 1 order 1
| Singular | |
|---|---|
| en marschorder | obestämd form |
| en marschorders | obestämd form genitiv |
| marschordern | bestämd form |
| marschorderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| marschorder | obestämd form |
| marschorders | obestämd form genitiv |
| marschorderna | bestämd form |
| marschordernas | bestämd form genitiv |


