publicerad: 2015
meander
meander
[mean´der]
substantiv
~n meandrar 1 flodslinga med stark krökning2 ornament i form av labyrintliknande band
| Singular | |
|---|---|
| en meander | obestämd form |
| en meanders | obestämd form genitiv |
| meandern | bestämd form |
| meanderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| meandrar | obestämd form |
| meandrars | obestämd form genitiv |
| meandrarna | bestämd form |
| meandrarnas | bestämd form genitiv |


