publicerad: 2015
medicinman
med·ic·in|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen • i vissa utomeuropeiska kulturer
| Singular | |
|---|---|
| en medicinman | obestämd form |
| en medicinmans | obestämd form genitiv |
| medicinmannen | bestämd form |
| medicinmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| medicinmän | obestämd form |
| medicinmäns | obestämd form genitiv |
| medicinmännen | bestämd form |
| medicinmännens | bestämd form genitiv |


