publicerad: 2015
medicinering
med·ic·in·er·ing
substantiv
~en ~ar medicinera
| Singular | |
|---|---|
| en medicinering | obestämd form |
| en medicinerings | obestämd form genitiv |
| medicineringen | bestämd form |
| medicineringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| medicineringar | obestämd form |
| medicineringars | obestämd form genitiv |
| medicineringarna | bestämd form |
| medicineringarnas | bestämd form genitiv |


