publicerad: 2015
medlarbud
medl·ar|bud
substantiv
~et; pl. ~ • till bud 2 medlare
| Singular | |
|---|---|
| ett medlarbud | obestämd form |
| ett medlarbuds | obestämd form genitiv |
| medlarbudet | bestämd form |
| medlarbudets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| medlarbud | obestämd form |
| medlarbuds | obestämd form genitiv |
| medlarbuden | bestämd form |
| medlarbudens | bestämd form genitiv |


