publicerad: 2015
melankoliker
melan·kol·ik·er
[‑ko´l‑]
substantiv
~n; pl. ~ melankoli
| Singular | |
|---|---|
| en melankoliker | obestämd form |
| en melankolikers | obestämd form genitiv |
| melankolikern | bestämd form |
| melankolikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| melankoliker | obestämd form |
| melankolikers | obestämd form genitiv |
| melankolikerna | bestämd form |
| melankolikernas | bestämd form genitiv |


