publicerad: 2015
mellanhandsben
mell·an·hands|ben
substantiv
~et; pl. ~ • till mellanhand 1 ben 1
| Singular | |
|---|---|
| ett mellanhandsben | obestämd form |
| ett mellanhandsbens | obestämd form genitiv |
| mellanhandsbenet | bestämd form |
| mellanhandsbenets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mellanhandsben | obestämd form |
| mellanhandsbens | obestämd form genitiv |
| mellanhandsbenen | bestämd form |
| mellanhandsbenens | bestämd form genitiv |


