publicerad: 2015
mellanhavande
mell·an|hav·ande
substantiv
~t ~n • oenighet, konflikt
| Singular | |
|---|---|
| ett mellanhavande | obestämd form |
| ett mellanhavandes | obestämd form genitiv |
| mellanhavandet | bestämd form |
| mellanhavandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mellanhavanden | obestämd form |
| mellanhavandens | obestämd form genitiv |
| mellanhavandena | bestämd form |
| mellanhavandenas | bestämd form genitiv |


