publicerad: 2015
mellanting
mell·an|ting
substantiv
~et; pl. ~ mellan ting 1
| Singular | |
|---|---|
| ett mellanting | obestämd form |
| ett mellantings | obestämd form genitiv |
| mellantinget | bestämd form |
| mellantingets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mellanting | obestämd form |
| mellantings | obestämd form genitiv |
| mellantingen | bestämd form |
| mellantingens | bestämd form genitiv |


