publicerad: 2015
melodik
mel·od·ik
[‑i´k]
substantiv
~en • vetenskapen om melodibehandling el. melodisk struktur
| Singular | |
|---|---|
| en melodik | obestämd form |
| en melodiks | obestämd form genitiv |
| melodiken | bestämd form |
| melodikens | bestämd form genitiv |


