publicerad: 2015
melodiker
mel·od·ik·er
[‑o´d‑]
substantiv
~n; pl. ~ melodik
| Singular | |
|---|---|
| en melodiker | obestämd form |
| en melodikers | obestämd form genitiv |
| melodikern | bestämd form |
| melodikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| melodiker | obestämd form |
| melodikers | obestämd form genitiv |
| melodikerna | bestämd form |
| melodikernas | bestämd form genitiv |


