publicerad: 2015
meningsutbyte
men·ings|ut·byte
substantiv
~t ~n • till mening 1 utbyte 1
| Singular | |
|---|---|
| ett meningsutbyte | obestämd form |
| ett meningsutbytes | obestämd form genitiv |
| meningsutbytet | bestämd form |
| meningsutbytets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| meningsutbyten | obestämd form |
| meningsutbytens | obestämd form genitiv |
| meningsutbytena | bestämd form |
| meningsutbytenas | bestämd form genitiv |


