publicerad: 2015
menisk
men·isk
[‑is´k]
substantiv
~en ~er 1 broskskiva i knäled2 buktig vätskeyta i trångt rör
| Singular | |
|---|---|
| en menisk | obestämd form |
| en menisks | obestämd form genitiv |
| menisken | bestämd form |
| meniskens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| menisker | obestämd form |
| meniskers | obestämd form genitiv |
| meniskerna | bestämd form |
| meniskernas | bestämd form genitiv |


