publicerad: 2015
mentalitetshistoriker
ment·al·itets|hist·or·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ mentalitet historiker
| Singular | |
|---|---|
| en mentalitetshistoriker | obestämd form |
| en mentalitetshistorikers | obestämd form genitiv |
| mentalitetshistorikern | bestämd form |
| mentalitetshistorikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| mentalitetshistoriker | obestämd form |
| mentalitetshistorikers | obestämd form genitiv |
| mentalitetshistorikerna | bestämd form |
| mentalitetshistorikernas | bestämd form genitiv |


