publicerad: 2015
meritokrat
mer·ito·krat
[‑kra´t]
substantiv
~en ~er meritokrati
| Singular | |
|---|---|
| en meritokrat | obestämd form |
| en meritokrats | obestämd form genitiv |
| meritokraten | bestämd form |
| meritokratens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| meritokrater | obestämd form |
| meritokraters | obestämd form genitiv |
| meritokraterna | bestämd form |
| meritokraternas | bestämd form genitiv |


