publicerad: 2015
meritpoäng
mer·it|poäng
substantiv
~en; pl. ~ merit 1poäng
| Singular | |
|---|---|
| en meritpoäng | obestämd form |
| en meritpoängs | obestämd form genitiv |
| meritpoängen | bestämd form |
| meritpoängens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| meritpoäng | obestämd form |
| meritpoängs | obestämd form genitiv |
| meritpoängen | bestämd form |
| meritpoängens | bestämd form genitiv |


