publicerad: 2015
metall
met·all
[‑al´]
substantiv
~en ~er • en typ av grundämne vanl. hårt och glänsande, t.ex. järn, koppar
| Singular | |
|---|---|
| en metall | obestämd form |
| en metalls | obestämd form genitiv |
| metallen | bestämd form |
| metallens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| metaller | obestämd form |
| metallers | obestämd form genitiv |
| metallerna | bestämd form |
| metallernas | bestämd form genitiv |


