publicerad: 2015
metallare
met·all·are
[‑al`‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. metallarna • ⟨vard.⟩ metallarbetare
| Singular | |
|---|---|
| en metallare | obestämd form |
| en metallares | obestämd form genitiv |
| metallaren | bestämd form |
| metallarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| metallare | obestämd form |
| metallares | obestämd form genitiv |
| metallarna | bestämd form |
| metallarnas | bestämd form genitiv |


