publicerad: 2015
mickel
mickel
[mik´el el. mik`el]
substantiv
~n micklar • räv
| Singular | |
|---|---|
| en mickel | obestämd form |
| en mickels | obestämd form genitiv |
| mickeln | bestämd form |
| mickelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| micklar | obestämd form |
| micklars | obestämd form genitiv |
| micklarna | bestämd form |
| micklarnas | bestämd form genitiv |


