publicerad: 2015
minerare
min·er·are
[‑e`r‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. minerarna 1 person som minerar2 en insekt
| Singular | |
|---|---|
| en minerare | obestämd form |
| en minerares | obestämd form genitiv |
| mineraren | bestämd form |
| minerarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| minerare | obestämd form |
| minerares | obestämd form genitiv |
| minerarna | bestämd form |
| minerarnas | bestämd form genitiv |


