publicerad: 2015
minior
mini·or
[‑å´r]
substantiv
~en ~er • pojke el. flicka i lägsta åldersklassen i ngn verksamhet, t.ex. scoutrörelsen
| Singular | |
|---|---|
| en minior | obestämd form |
| en miniors | obestämd form genitiv |
| minioren | bestämd form |
| miniorens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| miniorer | obestämd form |
| miniorers | obestämd form genitiv |
| miniorerna | bestämd form |
| miniorernas | bestämd form genitiv |


