publicerad: 2015
minimivärde
min·imi|värde
substantiv
~t ~n • ⟨särsk. mat.⟩ till värde 3 minimi-
| Singular | |
|---|---|
| ett minimivärde | obestämd form |
| ett minimivärdes | obestämd form genitiv |
| minimivärdet | bestämd form |
| minimivärdets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| minimivärden | obestämd form |
| minimivärdens | obestämd form genitiv |
| minimivärdena | bestämd form |
| minimivärdenas | bestämd form genitiv |


