publicerad: 2015
missbelåtenhet
miss|be·låten·het
substantiv
~en missbelåten
| Singular | |
|---|---|
| en missbelåtenhet | obestämd form |
| en missbelåtenhets | obestämd form genitiv |
| missbelåtenheten | bestämd form |
| missbelåtenhetens | bestämd form genitiv |


