publicerad: 2015
misskreditering
miss|kred·it·er·ing
substantiv
~en ~ar misskreditera
| Singular | |
|---|---|
| en misskreditering | obestämd form |
| en misskrediterings | obestämd form genitiv |
| misskrediteringen | bestämd form |
| misskrediteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| misskrediteringar | obestämd form |
| misskrediteringars | obestämd form genitiv |
| misskrediteringarna | bestämd form |
| misskrediteringarnas | bestämd form genitiv |


