publicerad: 2015
motivation
mot·iv·at·ion
substantiv
~en ~er • system av motiv för handlande; inre motivering, drivkraft
| Singular | |
|---|---|
| en motivation | obestämd form |
| en motivations | obestämd form genitiv |
| motivationen | bestämd form |
| motivationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| motivationer | obestämd form |
| motivationers | obestämd form genitiv |
| motivationerna | bestämd form |
| motivationernas | bestämd form genitiv |


