publicerad: 2015
motståndsman
mot·stånds|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen • jfr motståndsrörelse
| Singular | |
|---|---|
| en motståndsman | obestämd form |
| en motståndsmans | obestämd form genitiv |
| motståndsmannen | bestämd form |
| motståndsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| motståndsmän | obestämd form |
| motståndsmäns | obestämd form genitiv |
| motståndsmännen | bestämd form |
| motståndsmännens | bestämd form genitiv |


