publicerad: 2015
myndighetsperson
mynd·ig·hets|pers·on
substantiv
~en ~er • till myndighet 1 person 1
| Singular | |
|---|---|
| en myndighetsperson | obestämd form |
| en myndighetspersons | obestämd form genitiv |
| myndighetspersonen | bestämd form |
| myndighetspersonens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| myndighetspersoner | obestämd form |
| myndighetspersoners | obestämd form genitiv |
| myndighetspersonerna | bestämd form |
| myndighetspersonernas | bestämd form genitiv |


