publicerad: 2015
naturlandskap
nat·ur|land·skap
substantiv
~et; pl. ~ natur 1 landskap 1
| Singular | |
|---|---|
| ett naturlandskap | obestämd form |
| ett naturlandskaps | obestämd form genitiv |
| naturlandskapet | bestämd form |
| naturlandskapets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| naturlandskap | obestämd form |
| naturlandskaps | obestämd form genitiv |
| naturlandskapen | bestämd form |
| naturlandskapens | bestämd form genitiv |


