publicerad: 2015
näringsmedel
när·ings|medel
substantiv
‑medlet; pl. ~, best. pl. ‑medlen • till näring 2 1medel 1
| Singular | |
|---|---|
| ett näringsmedel | obestämd form |
| ett näringsmedels | obestämd form genitiv |
| näringsmedlet | bestämd form |
| näringsmedlets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| näringsmedel | obestämd form |
| näringsmedels | obestämd form genitiv |
| näringsmedlen | bestämd form |
| näringsmedlens | bestämd form genitiv |


