publicerad: 2015
offertoriebön
of·fert·orie|bön
substantiv
~en ~er • till bön 2 offertorium
| Singular | |
|---|---|
| en offertoriebön | obestämd form |
| en offertorieböns | obestämd form genitiv |
| offertoriebönen | bestämd form |
| offertoriebönens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| offertorieböner | obestämd form |
| offertorieböners | obestämd form genitiv |
| offertoriebönerna | bestämd form |
| offertoriebönernas | bestämd form genitiv |


