publicerad: 2015
ogörlighet
o|gör·lig·het
substantiv
~en ogörlig
| Singular | |
|---|---|
| en ogörlighet | obestämd form |
| en ogörlighets | obestämd form genitiv |
| ogörligheten | bestämd form |
| ogörlighetens | bestämd form genitiv |


