publicerad: 2015
ogärningsman
o·gärn·ings|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen ogärning 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en ogärningsman | obestämd form |
| en ogärningsmans | obestämd form genitiv |
| ogärningsmannen | bestämd form |
| ogärningsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ogärningsmän | obestämd form |
| ogärningsmäns | obestämd form genitiv |
| ogärningsmännen | bestämd form |
| ogärningsmännens | bestämd form genitiv |


