publicerad: 2015
omdisponering
om|dis·pon·er·ing
substantiv
~en ~ar omdisponera
| Singular | |
|---|---|
| en omdisponering | obestämd form |
| en omdisponerings | obestämd form genitiv |
| omdisponeringen | bestämd form |
| omdisponeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omdisponeringar | obestämd form |
| omdisponeringars | obestämd form genitiv |
| omdisponeringarna | bestämd form |
| omdisponeringarnas | bestämd form genitiv |


