publicerad: 2015
omdisposition
om|dis·pos·it·ion
substantiv
~en ~er 2om 2 disposition
| Singular | |
|---|---|
| en omdisposition | obestämd form |
| en omdispositions | obestämd form genitiv |
| omdispositionen | bestämd form |
| omdispositionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omdispositioner | obestämd form |
| omdispositioners | obestämd form genitiv |
| omdispositionerna | bestämd form |
| omdispositionernas | bestämd form genitiv |


