publicerad: 2015
omfördelning
om|för·del·ning
substantiv
~en ~ar omfördela
| Singular | |
|---|---|
| en omfördelning | obestämd form |
| en omfördelnings | obestämd form genitiv |
| omfördelningen | bestämd form |
| omfördelningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omfördelningar | obestämd form |
| omfördelningars | obestämd form genitiv |
| omfördelningarna | bestämd form |
| omfördelningarnas | bestämd form genitiv |


