publicerad: 2015
omvridning
om|vrid·ning
substantiv
~en ~ar omvriden
| Singular | |
|---|---|
| en omvridning | obestämd form |
| en omvridnings | obestämd form genitiv |
| omvridningen | bestämd form |
| omvridningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omvridningar | obestämd form |
| omvridningars | obestämd form genitiv |
| omvridningarna | bestämd form |
| omvridningarnas | bestämd form genitiv |


