publicerad: 2015
ordenshus
ordens|hus
substantiv
~et; pl. ~ orden 1 hus 1
| Singular | |
|---|---|
| ett ordenshus | obestämd form |
| ett ordenshus | obestämd form genitiv |
| ordenshuset | bestämd form |
| ordenshusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordenshus | obestämd form |
| ordenshus | obestämd form genitiv |
| ordenshusen | bestämd form |
| ordenshusens | bestämd form genitiv |


