publicerad: 2015
ordvrängeri
ord|vräng·eri
[‑eri´ el. o`rd‑]
substantiv
~et ~er ordvrängare
| Singular | |
|---|---|
| ett ordvrängeri | obestämd form |
| ett ordvrängeris | obestämd form genitiv |
| ordvrängeriet | bestämd form |
| ordvrängeriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ordvrängerier | obestämd form |
| ordvrängeriers | obestämd form genitiv |
| ordvrängerierna | bestämd form |
| ordvrängeriernas | bestämd form genitiv |


