publicerad: 2015
oregelbundenhet
o|regel·bund·en·het
substantiv
~en ~er oregelbunden
| Singular | |
|---|---|
| en oregelbundenhet | obestämd form |
| en oregelbundenhets | obestämd form genitiv |
| oregelbundenheten | bestämd form |
| oregelbundenhetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oregelbundenheter | obestämd form |
| oregelbundenheters | obestämd form genitiv |
| oregelbundenheterna | bestämd form |
| oregelbundenheternas | bestämd form genitiv |


