publicerad: 2015
otyg
o|tyg
substantiv
~et; pl. ~ • förarglig el. skadlig sak; ofog, hyss; skadebringande väsen
| Singular | |
|---|---|
| ett otyg | obestämd form |
| ett otygs | obestämd form genitiv |
| otyget | bestämd form |
| otygets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| otyg | obestämd form |
| otygs | obestämd form genitiv |
| otygen | bestämd form |
| otygens | bestämd form genitiv |


