publicerad: 2015
pilkoger
pil|koger
substantiv
‑kogret; pl. ~, best. pl. ‑kogren • till pil 1 koger
| Singular | |
|---|---|
| ett pilkoger | obestämd form |
| ett pilkogers | obestämd form genitiv |
| pilkogret | bestämd form |
| pilkogrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pilkoger | obestämd form |
| pilkogers | obestämd form genitiv |
| pilkogren | bestämd form |
| pilkogrens | bestämd form genitiv |


