publicerad: 2015
polder
polder
[pål´der]
substantiv
~n poldrar • marskland som vunnits från havet särsk. i Nederländerna
| Singular | |
|---|---|
| en polder | obestämd form |
| en polders | obestämd form genitiv |
| poldern | bestämd form |
| polderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| poldrar | obestämd form |
| poldrars | obestämd form genitiv |
| poldrarna | bestämd form |
| poldrarnas | bestämd form genitiv |


