publicerad: 2015
polemiker
pol·em·ik·er
[‑e´m‑]
substantiv
~n; pl. ~ polemik
| Singular | |
|---|---|
| en polemiker | obestämd form |
| en polemikers | obestämd form genitiv |
| polemikern | bestämd form |
| polemikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| polemiker | obestämd form |
| polemikers | obestämd form genitiv |
| polemikerna | bestämd form |
| polemikernas | bestämd form genitiv |


