publicerad: 2015
polerare
pol·er·are
[‑e`r‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. polerarna polera
| Singular | |
|---|---|
| en polerare | obestämd form |
| en polerares | obestämd form genitiv |
| poleraren | bestämd form |
| polerarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| polerare | obestämd form |
| polerares | obestämd form genitiv |
| polerarna | bestämd form |
| polerarnas | bestämd form genitiv |


