publicerad: 2015
polisprotokoll
pol·is|proto·koll
substantiv
~et; pl. ~ polis 1 protokoll 1
| Singular | |
|---|---|
| ett polisprotokoll | obestämd form |
| ett polisprotokolls | obestämd form genitiv |
| polisprotokollet | bestämd form |
| polisprotokollets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| polisprotokoll | obestämd form |
| polisprotokolls | obestämd form genitiv |
| polisprotokollen | bestämd form |
| polisprotokollens | bestämd form genitiv |


