publicerad: 2015
pollare
poll·are
[pål`‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. pollarna • pålliknande anordning på kaj el. däck för förtöjning
| Singular | |
|---|---|
| en pollare | obestämd form |
| en pollares | obestämd form genitiv |
| pollaren | bestämd form |
| pollarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pollare | obestämd form |
| pollares | obestämd form genitiv |
| pollarna | bestämd form |
| pollarnas | bestämd form genitiv |


