publicerad: 2015
predikatsverb
pre·dik·ats|verb
substantiv
~et; pl. ~ predikat verb
| Singular | |
|---|---|
| ett predikatsverb | obestämd form |
| ett predikatsverbs | obestämd form genitiv |
| predikatsverbet | bestämd form |
| predikatsverbets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| predikatsverb | obestämd form |
| predikatsverbs | obestämd form genitiv |
| predikatsverben | bestämd form |
| predikatsverbens | bestämd form genitiv |


