publicerad: 2015
prejning
prej·ning
substantiv
~en ~ar 1 till preja 12 till preja 2
| Singular | |
|---|---|
| en prejning | obestämd form |
| en prejnings | obestämd form genitiv |
| prejningen | bestämd form |
| prejningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prejningar | obestämd form |
| prejningars | obestämd form genitiv |
| prejningarna | bestämd form |
| prejningarnas | bestämd form genitiv |


