publicerad: 2015
prerogativ
pre·rog·at·iv
[‑i´v]
substantiv
~et; pl. ~ • företrädesrätt, förmån
| Singular | |
|---|---|
| ett prerogativ | obestämd form |
| ett prerogativs | obestämd form genitiv |
| prerogativet | bestämd form |
| prerogativets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prerogativ | obestämd form |
| prerogativs | obestämd form genitiv |
| prerogativen | bestämd form |
| prerogativens | bestämd form genitiv |


