publicerad: 2015
presbyter
presbyt·er
[pres´byt‑ el. presby´t‑]
substantiv
~n ~er [‑e´rer] • förtroendeman i urkristen el. reformert församling, äldste
| Singular | |
|---|---|
| en presbyter | obestämd form |
| en presbyters | obestämd form genitiv |
| presbytern | bestämd form |
| presbyterns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| presbyterer | obestämd form |
| presbyterers | obestämd form genitiv |
| presbytererna | bestämd form |
| presbyterernas | bestämd form genitiv |


